Corona forholdsregler

Vi passer godt på hinanden! 22. jan 2021
Vi passer godt på hinanden!

Derfor er det naturligvis også påkrævet at bære mundbind (eller visir), når du besøger os. 
Det gælder ved alle ærinder hos os, f. eks. når du handler i butikken, og når du skal til konsultation med dit kæledyr.
Skulle du have glemt mundbindet, kan du købe et hos os: henvend dig blot i skranken. 
Vi bærer naturligvis også enten mundbind, visir eller sidder bag plexiglas, når du møder os ;-) 

Det gælder stadig, at der kun må komme én person med ind i konsultationen, og der må max. opholde sig 5 personer i alt i venteværelset (ud over personalet). Er I flere afsted, skal den eller de ekstra personer vente i bilen, så der er plads til alle i venteværelset. Derfor er det naturligvis en klar fordel at lade ekstra personer og børn blive hjemme i denne tid (da det er koldt at sidde i bilen) - sådan kan vi alle passe godt på hinanden. 

HUSK at holde god afstand i konsultationsrummet!

Ud over disse tiltag holder legestuen lukket indtil videre, og vi afholder ikke hvalpe- og killingesnak. Negleklip foregår uden ejer i konsultationsrummet. Ved negleklip er det en dyrlæge og veterinærsygeplejerske, der klarer opgaven, kan det udskydes kan det være en god løsning.

Du må selvfølgelig meget gerne vente udenfor indtil at, det bliver din tur hos dyrlægen. Du kan f.eks. ringe til os og melde din ankomst.

Vi har masser af håndsprit😉
På billedet kan du se Marie og Otto, der tester vores mundbind👍
Del denne historie