Lars Hessellund Jeppesen

Lars er uddannet dyrlæge i 1994.

Han har været ansat hos Skive-Vestsalling Dyrlæger og på Holstebro Dyrehospital. I 1997 vendte han tilbage til Skiveegnens Dyrlæger, hvor han blev medejer af Skive Dyrehospital

Lars har speciel interesse i diagnostik og behandling af led og knoglelidelser, herunder røntgendiagnostik. Han udfører blandt andet operationer for korsbåndsskader (TTA) og løse knæskaller (patella-luksation) samt udfører guldbehandlinger, som kan mindske smerter fra slidgigtramte led.

Lars har også stor interesse for tandbehandling både hos hund og kat, og han deltager fra 2021 i et 2-årigt efteruddannelsesforløb, hvor kompetencer og viden om tandsygdomme og behandling af disse yderligere opgraderes.